C.O.Rosenius blev født 3. feb. 1816 i Västerbotten i Sverige. Han døde 24. feb. 1868, bare 52 år gammel.
Et påbegyndt teologisk studie ved Uppsala universitet blev ikke langvarigt. Sygdom, dårlig økonomi og indre anfægtelser satte en stopper for det. Han fandt ikke det han søgte i universitetets teologi.
En udpræget vækkelsesbevægelse blev skabt ved hans forkyndelse over hele Skandinavien.
Carl Olof Rosenius blev kaldt for "Nordens evangelist" og "Nordens sjælesørger."
Han skrev aldrig bøger. Det meste af hans skriftlige forkyndelse udkom gennem bladet "Pietisten", som han begyndte at udgive i 1842. Fra dette blad er teksterne så hentet til Husandagtsbogen og de andre bøger som efterhånden er udkommet.
I 19. årgang af "Pietisten" begyndte Rosenius udlæggelsen af Romerbrevet. Han forberedte sig ved at læse de bedste engelske og tyske tolkninger igennem, og brugte i arbejdet dagligt fire fremmede sprog: græsk, latin, engelsk og tysk. Denne grundige romerbrevsfortolking som han arbejdede med i 7 år, blev regnet som kronen på værket af al hans forkyndelse, og var færdig i 1866.
Efterhånden som Romerbrevets budskab begyndte at udkomme i "Pietisten", "eksploderede" antallet af læsere af bladet til 13.000 eksemplarer - på et tidspunkt da Sveriges største avis, "Aftonbladet", lå nok så konstant på 4.000 ex. Noget som tydeligt understreger at det ikke bare var teologer og andre forkyndere, men den almindelige mand og kvinde som her fandt "Vejen" og "livets vand."
Rosenius skrev også sange. Nogen af disse har vi endnu i vore sangbøger.
Ud over de skandinaviske sprog, er den mest kendte Rosenius-litteratur oversat til engelsk, tysk, forskellige afrikanske sprog, hindi, tamilsk, telugu, spansk, russisk, kinesisk. I flere lande lægges Rosenius-litteraturen også ud på internettet.
Den norske provst Chr. S. Dick oversatte allerede i 1860/70-tallet Romerbrevets budskab, bogen "Fadervor", Husandagtsbogen, biografien som Rosenius’ nærmeste medarbejdere skrev efter hans død, og nogle af hans sange.
Som Paulus, blev også Rosenius’ klare nådeforkyndelse mødt af egenretfærdighedens nidkære modstand. Anklagerne har varieret. Det hed sig at han forkyndte "verdensretfærdiggørelse" (at Gud ikke længere ser nogen synd i verden, sådan at menneskene ikke behøver nogen personlig syndernes forladelse, men bare må se det). Og ikke mindst har han i de senere år nærmest været anset som "far for nyevangelismen."
Professor dr.theol Carl Fr. Wisløff har i to artikler klart tilbagevist førstnævnte påstand. Og bl.a. dr.theol Godvin Ousland har klart vist at Rosenius’ forkyndelse ikke havde noget at gøre med nyevangelismen, men at enkelte andre desværre blandede hans og nyevangelismens forkyndelse sammen. Forkynderen, cand.theol Øivind Andersen afviste også definitivt at Rosenius havde noget med nyevangelismen at gøre.
"Den som siger at Rosenius var ensidig, har aldrig forstået Rosenius. Han gav helliggørelsestalen i evangeliets lys en stor plads. Ellers var der heller aldrig blevet så friskt et nådeliv for de mange troende."
Frits Larsen, forstander, Hillerød bibelskole.
"Ingen mand har i de senere slægtsled betydet så meget for Guds rige i Sverige som Rosenius. Og hans betydning for Norge er uoverskuelig" (Fr.Wisløff).
"Norsk kristendom føler sig i en stor åndelig taknemmelighedsgæld til Sverige, for hvad vi har fået gennem Sveriges profet, Carl Olof Rosenius. Rosenius vil være kær, og betyde noget åndeligt her i Norge, så længe her overhovedet findes levende kristendom" (Olav Valen-Sendstad).