9. august

Tjenerne skal du formane til at være lydige mod sine egne herrer og til behag for dem i alle ting... sådan at de i alle ting kan være en pryd for Guds, vor Frelsers lære. Titus 2:9-10.

Her skal du lægge mærke til hensigten apostlen har med sin formaning til tjenerne: ”… sådan at de i alle ting kan være en pryd for Guds, vor Frelsers lære.”

Og læg mærke til: ”… være til behag for dem i alle ting.” Tjenerne skulle rette sig efter sine foresattes behov, og ikke efter sine egne ønsker og vaner. I alle forhold skulle de have som mål at være til behag for sine overordnede. Sådan har det da også været praktiseret i den gamle og mere gudfrygtige tid blandt Guds folk i Israel. Derfor kunne David bruge dette forhold med tjenerne som et forbillede for de helliges liv overfor Gud, og vise hvordan troende tjenere skulle leve.

I Salme 123 siger han så herligt: ”Som tjeneres øjne følger sin mesters hånd, som en tjenestepiges øjne følger sin husfrues hånd, sådan hviler vore øjne på Herren, vor Gud.” Tjenernes øjne er rettet mod deres mesters hænder, dvs. at de er optaget med hvordan deres herre vil have det. Sådan som også en tjenestepige er optaget med at gøre sin husmor tilfreds.

Men i Kol. 3:22 siger apostlen i samme forbindelse at dette skal vi gøre med lyst, af et oprigtigt hjerte, og for Herrens skyld. Og dette lige stærkt enten vore foresatte ser det eller ikke. Han siger: ”Ikke med øjentjeneste, som sådanne som vil gøre mennesker til behag, men i hjertets oprigtighed, fordi I frygter Gud.”

”Øjentjeneste” vil sige at tjeneren er stræbsom og pligtopfyldende så længe arbejdsgiveren ser det. Men straks han er borte, er ligeglad og uopmærksom. Dette er så stort et hykleri og foragt for Guds nærvær at Herren selv vil straffe det.

Derfor siger apostlen vi skal tjene i hjertets oprigtighed og med gudsfrygt, dvs. at vi gør det for Herrens skyld, som ind for hans ansigt. For han er jo til stede over alt. Han ser jeres gerninger, hører det I siger, og skal lønne jer efter jeres gerninger. Derfor fortsætter apostlen også sådan: ”Og alt det I gør, gør det af hjertet, som for Herren og ikke for mennesker.”

Men han viser straks at hans mening ikke bare er at vi skal tjene som om vi tjente Herren. Nej, tjenerne skal være sig bevidst at de virkelig tjener Herren selv, når det jo er på hans befaling de tjener sine foresatte. Og apostlen fortsætter: ”For I ved at det er fra Herren I skal få arven som løn. I tjener jo Herren Kristus.”

Her har vi så den store grundvold for både en tjeners pligter og for opmuntringer: I tjener jo Herren Kristus! Åh, måtte vi virkelig se dette! Der ligger en hård og tyk hinde over vore øjne straks det gælder at se Herrens ord og veje. Det er en djævelens magt over vore sind som gør at vi ikke kan se alt dette herlige.

Her siger apostlen at mænd og kvinder som gør sin pligt, der hvor de er sat i samfundet, ud fra visheden om at de gør det på Herrens befaling, de tjener Herren Kristus! Ja, at de selv i de mest bagatelagtige sysler tjener Herren! Men hvem ser dette? Bliver det ikke en dårskab for vor fornuft, det apostlen siger her?

”Tjener Herren,” siger du. Nej, en enkel bonde, en vanskelig husmor, en problematisk leder, ja, køer, får og heste er det jeg tjener, og ikke Herren. Ikke en gang en engel! Bare det at tjene en engel ville jo være så alt for stort. Jeg ville jo aldrig driste mig til at bede om noget så stort som at tjene selveste Herren Kristus! osv.

Men stop nu lidt, beskedne tjener! Du siger at du bare tjener køer, får og heste. Det er sandt nok. Men hvem har sat dig til dette? Er det ikke den du er ansat hos? Jo vist! Men tjener du da ikke disse som har givet dig opgaven, netop i dette at du tjener dyrene, passer deres maskiner? Man tjener jo den, hvis befaling man udfører.

Og så spørger jeg videre: Hvem har befalet dig at tjene og adlyde dine foresatte, din arbejdsgiver? Det er jo Herren i himmelen! Tjener du ikke ham når det er ham som har befalet dig det? Tjener du ikke Herren netop ved at du tjener disse hans skabninger; en bonde, en husmor, en arbejdsleder? Disse er vel lige meget Guds skabninger som de dyr du nævner, er bondens. Tror du ikke Gud, som skabte din bonde, er lige så nidkær for at han får den hjælp han trænger til, som bonden er nidkær for at hans dyr bliver passet?

Hvis dine øjne virkelig blev åbnet, og du fik nåde til bare at se på Guds ord og hvordan han styrer alt, så ville du se at du ikke bare har så stor en ære som at tjene engle. Men at du virkelig tjener Gud selv i det mindste du foretager dig. Fordi det er Gud som har befalet dig at tjene dine foresatte.

Dette er en dyrebar lærdom for alle som er i tjeneste hos nogen. Første lærdom er denne: Når det er Gud som har befalet dig at tjene og være lydig, skal du ikke være optaget med hvordan din arbejdsgiver er, om han opfylder sin pligt på alle områder osv. Din pligt er uforandret den samme, fordi du tjener Herren!

For det andet: Du er en kristen. Du vil gerne gøre gode gerninger, men synes dette bliver helt umuligt på grund af din vanskelige arbejdssituation. Og sådan synes du at dit liv går til ingen nytte. Men da skal du huske på at netop i denne din arbejdssituation gør du de bedste gerninger når du for Herrens skyld pligtopfyldende går ind i al denne tjenestens ubehageligheder, og gør det tålmodigt, ydmygt og trofast mod dem du er ansat hos. For ”du tjener jo Herren Kristus!”