3. november
Vær faste, urokkelige, altid rige i Herrens gerning. 1. Kor. 15:58.
Du som læser dette ejer måske den store lykke at du er ”udvalgt af verden” og er blevet en som følger Jesus. Du glæder dig over at leve i et inderligt samfund og er forenet med din Frelser. Åh, hold fast på det du har, så ingen skal tage din krone!
Djævelen har sværget på at vi skal dø, og går omkring, ofte som en brølende løve, men så igen som en lysets engel. Mange som ”begyndte i Ånden,” kommer til at ”fuldføre i kødet.” Angrebene kommer tit gennem verden og lysterne, som på ny fanger sjælene. De bliver trætte i striden og overgiver sig igen i syndens tjeneste.
Nogen møder en stærk og nærgående fristelse, og drukner i modløshed. Andre falder for en ny læres bedragende magt. De forføres bort fra den enfoldige tro på Kristus, og selve livet slukkes. De gør ikke som David siger, han ”fik sin sjæl til at være stille og tie, som et afvendt barn hos sin mor.” Eller hovmodet, som er en dødelig gift for nådens liv i ethvert hjerte, fører dem bort.
Nogen viser åbent sit frafald ved at de ret og slet går tilbage til verden og synden, og ikke længere har brug for Guds ord. Mens andre beholder et gudfrygtigt ydre, men de har mistet Guds Hellige Ånd, selve livet. De har ingen trang efter nåden og evangeliet. De har ”den rette form for kundskab og sandhed, sådan som de finder den i loven,” men ”det havde været bedre for dem om de ikke havde kendt sandheden... Nu er det sidste blevet værre for dem end det første.”
Åh, bed Gud, at han i sin nåde må spare dig for så stor en ulykke! Og indse nu alvoren i apostlens: Vær faste og urokkelige! Vær faste i troen! Lev dagligt i inderligt samfund og venskab med din Frelser. Lad ikke noget betyde så meget for dig, som at du hver dag har vished om at du ejer Guds venskab. At du altid har dit liv og din frelse i Kristus.
Stå fast i kærlighed og i gudsfrygt, så du ikke lader dig trætte hverken af menneskers ondskab og utaknemlighed, eller af din egen ondskab. For da kan du let blive træt og overgive dig til fjenden, når kampen bliver særdeles hård og langvarig.
Hold ud endnu en tid med at døde kødet. Nu gælder det, nu foregår kampen for kronen! ”Vær tro,” siger Herren, ”vær tro indtil døden, så vil jeg give dig livets krone.”
Hold fast på håbet, vær tålmodig på trods af kors og smerter. Hold ud, nu gælder det! Der er bare en liden stund til at kæmpe i. Det er let at falde fra. Men det kræver kamp og udholdenhed hvis vi skal indtage himmelens borg.
Faste og urokkelige, siger apostlen. Hold ”urokkeligt” fast på det gamle Ord. Lad dig ikke forvirres af mange slags lærdoms vejr, som de svage siv, som svajer hid og did i vinden.
Vi lever i en tid da alle slags åndelige nyheder tilbydes. En forkynder en nyhed, en anden noget andet. Og menneskenaturen er sådan at det gamle ikke smager så godt længere, mens det nye frister og smager. Pas på ikke at følge denne naturens tendens. Og vær ikke så selvsikker at du tror du ikke kan blive bedraget, at du altid selv skal kunne mærke hvad der er ret og forkert.
Vær heller ikke så utaknemlig mod Guds Hellige Ånd og sandheden, som har født dig på ny, at du kunne tro der skulle være nogen anden lære som kunne være bedre. Eller at det skulle være nødvendigt med noget nyt for dem som allerede ”er i Kristus.”
Apostlen siger vi er ”fuldkomne i Kristus,” og så vil du altså forbedre denne nådestand med en ny, egen gerning -! Hvad vil du da svare din Frelser når han spørger: Var du da ikke frelst bare i mig? Vi må ikke, som børn, lade os opildnes og drives omkring af ethvert lærdoms vejr.
Nej, sådan som I har modtaget Jesus Kristus, Herren, sådan skal I også vandre i ham - så I bliver rodfæstet og opbygget i ham, og grundfæstet i troen, sådan som I er blevet oplært til, så I er rige i den med taksigelse.
Altid rige i Herrens gerning. Vær mere og mere ivrig i Herrens tjeneste, den tid du endnu skal leve her på jorden. Så du ikke, i åndelig dovenskab ”lever dig selv,” men lader ”Kristus leve i dig, han som døde og opstod for os.”
Vær ivrig i alt som kan blive til ære for Herren, eller til hjælp for hans dyrekøbte sjæl. Der må du ikke blive træt, men tværtimod blive mere og mere ivrig. Enkelte begynder så lovende. Glade og villige tjener de Gud og nådesøskende. Men efter nogle år bliver de slappe og ligeglade. Der er ikke nogen drivende kraft og lyst længere.
Dette er jo en sørgelig slutning på så fin en begyndelse. Vær vågne! Lad os passe godt på at vor natur ikke bedrager os! ”Lad os ikke blive trætte når vi gør det gode, for vi skal høste i sin tid, så sandt vi ikke bliver trætte.” ”Den som sår i sit kød, skal høste fordærvelse af kødet. Men den som sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden.”
Åh, det du udretter i Herren, er aldrig forgæves. Vågn op! Det som skal komme, det kommer. Det er ikke smart opdigtede eventyr vi har forkyndt. Alt skal fortsat ske sådan som Guds ord har talt, for ”Gud giver evigt liv til alle dem som ved tålmodig udholdenhed i god gerning søger herlighed, ære og uforgængelighed.”