20. september

Guds fred som overgår al forstand, skal bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus. Fil. 4:7.

For en kristen er det afgørende at blive bevaret, og at beholde og styrke freden i hjertet. Men skal det kunne ske gennem alle kristenlivets vekslende forhold, må vi frem for alt flittigt og enfoldigt fylde os af fredens evangelium. Dette er den rette kilde til Guds fred.

Det er evangeliet som altid kan holde os oppe gennem alle de anfægtelser, kvaler og sorger som både fornuften, følelserne, samvittigheden og Satan uafbrudt forsøger at trykke os ned med.

Det er alene Ordet og nådemidlerne vi har til værn og mur mod alle disse fjender. Der bor Talsmanden, vor trøster i liv og død, og taler med os. Han siger: Frygt ikke! Vær frimodig! Er du en synder, så er Kristus din retfærdighed. Nu lever du i det rige hvor ingen synd bliver tilregnet dig. Nu lever du ikke længere i et gerningens rige, som regerer over nåden. Men i et nåderige som regerer over gerningerne. Du er for evigt forsonet med Gud, og han har sværget at han i al evighed ikke skal blive vred på dig.

Dette er Guds riges fredsbasun. Og uafladeligt må denne lyde i vore ører og hjerte hvis vi skal have fred.

Men gennem Ordet behøver vi Herren selv. Vi må flittigt bede Den Hellige Ånd om at Ordet må arbejde i vore hjerter. Prætorius siger: ”En kristen bør hver morgen, straks han vågner og stadig gennem hele dagen, sukke til Gud om at hans fred som overgår al forstand må bevare hans svage hjerte fra al ufred som djævelens tyranni, verdens ondskab og meget andet som kan kastes mod ham.”

Åh, hvad ville det ikke betyde om Guds fred i langt større grad fik lov at dominere og styre hjerte og sind hos alle kristne!

For det første er det jo vor barmhjertige Guds inderligste vilje at vi ikke skulle leve alle vore dage i mørke og uhygge, - når vi jo er så dyrt købt. I Guds øjne er vi jo så dyrebare, så herligt klædt, så vældig rige og lykkelige i Kristus. Han ville vi skulle have fuldkommen fred i ham.

Apostlen siger udtrykkeligt: ”Glæd jer altid, for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.” Og Kristus selv siger: ”Jeg er kommet for at mine får skal have liv og det i overflod.”

Læg mærke til at denne fred var det endelige, selve hovedmålet for hele Kristi forsoning. Som det også udtrykkeligt står skrevet: ”Straffen blev lagt på ham for at vi skulle have fred, og ved hans sår har vi fået lægedom.” Og videre: ”Retfærdighedens værk skal være fred, og retfærdighedens frugt er hvile og tryghed til evig tid.”

Derfor: Jo mere glad og fredfuld nogen er i Kristus, jo mere kært er det for Gud. Og jo mere æres og ophøjes dermed Kristus, som er hele grundlaget som denne glæde og fred bygger på.

Men så har en kristen ellers heller ikke så meget glæde på jorden. Der oplever han bare strid og angreb fra kødet og djævelen, og fra verdens ondskab. Derfor er det også helt nødvendigt at vi står godt rustet med en stærk, urokkelig Guds fred i hjertet. Som også Jesus siger når han afslutter sin afskedstale til disciplene natten før han dør: ”Dette har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsel. Men vær ved godt mod! Jeg har overvundet verden.”

Det var altså Frelserens alvorlige vilje at vi skulle have fred i ham. Samtidig som ingen vidste bedre end han hvor syndige og uværdige vi er!

Når han da alligevel under os denne fred -. Ja, med dette som mål lider og dør for os, trøster og taler venligt til os, for at vi skal have fred i ham -. Da var det vel også på tide at vi slog os til ro, og var tilfreds på hans regning, som små børn i sin mors arme?

Og det er jo netop denne fred som frem for noget andet styrker og bevarer vore hjerter i Kristus. Giver liv, lyst og kraft til alt godt. Som der står skrevet: ”Guds fred som overgår al forstand, skal bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus.” Og: ”Glæden i Herren er jeres styrke.”

Når jeg i troen har fred med Gud, da kan jeg gøre og tåle hvad som helst. Da kan hvem som helst være uvenlig mod mig. Når jeg er sikker på at jeg har Guds venskab, og glæder mig over den himmelske skat, da kan jeg tåle at miste det som er kært på jorden.

Har hjertet derimod mistet denne Guds fred, da står jeg svagt overfor alt, åben for hver eneste fristelse.

Det er derfor en sandhed hver eneste kristen må huske: At Guds fred bevarer hjertet, at glæden i Herren er vor styrke.