2. september

Han som er Gud over alle ting, højlovet i evighed. Amen. Rom. 9:5.

Dette siges udtrykkeligt om Kristus, at han er ”Gud over alle ting, højlovet i evighed.” Dermed har vi her et af de mest bemærkelsesværdige bibelord om vor Herre Jesu Kristi evige guddom.

Apostlen har først talt om hvordan Kristus blev menneske. Da var det jo netop nu på sin plads også at minde om hans guddommelige natur, og her gør han det så med klare og utvetydige ord. Derfor har dette skriftsted altid skabt store problemer for vor Herres fjender som fornægter hans guddom, men som i sin dårskab alligevel ikke magter at bortforklare hele Skriften.

Desto mere dyrebart er dette skriftsted da for alle Guds børn. Særligt for dem som har været stærkest udsat for tvivlens glødende pile. Og har du aldrig tvivlet på Kristi guddom, så tænk nu alligevel grundigt igennem hvor stor og dyrebar den tro som du bekender, er!

Tror du virkelig at den evige Gud er blevet menneske, nøjagtig som os, bortset fra synden som er i os? Tænk grundigt igennem hvad dette indebærer og medfører! Og tænk da hvad situationen ville have været hvis vi ikke havde sande bevis netop på dette!

Men lad os virkelig prise Gud for at Skriftens vidnesbyrd i dette vort livs alvorligste spørgsmål er så utvetydige og sande bevis! Vi vil minde hinanden om nogle af disse. Blandt alle tager vi nu bare sådanne frem, som vidner om hvad Kristus var og har gjort før han blev menneske.

I Salme 40 er det klart Kristus som siger til Faderen: ”Brændoffer og syndoffer kræver du ikke. Da sagde jeg: Se jeg kommer. I bogrullen er der skrevet om mig, at jeg skal gøre din vilje, min Gud.” Og videre: ”Siden barnet har del i kød og blod, fik han selv del i det på samme måde.”

Disse skriftsteder viser klart at han var til før han blev menneske. Det samme bekræftes ud fra Joh. 1: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev ingenting til af alt det som er. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, den herlighed som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.”

Her siges det udtrykkeligt at det var den samme som i begyndelsen skabte alt, som også blev kød og boede iblandt os. Det samme ser vi af Fil. 2, der siges det om Kristus: ”Han, som var i Guds skikkelse, anså det ikke for rov at være lig Gud, men han fornedrede sig selv idet han tog en tjeners skikkelse på sig, og kom i menneskelig skikkelse.”

Her siges det også at Kristus selv tog en tjeners skikkelse på sig og blev som et andet menneske. Altså var han også til før han gjorde dette. Så siger han da også selv at han var i himmelen før han kom til jorden: ”Ingen er steget op til himmelen, bortset fra ham som kom ned fra himmelen, det er Menneskesønnen, som er i himmelen” (Joh. 3:13). Og i vers 31 siger døberen Johannes det samme om ham: ”Han som kommer fra himmelen, er over alle.”

Og Kristus siger også: ”Jeg er kommet ned fra himmelen, ikke for at gøre min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.” Og videre: ”Hvad da om I skulle se Menneskesønnen stige op der hvor han var før?” Og igen: ”Far, herliggør mig hos dig selv med den herlighed som jeg havde hos dig før verden blev til.”

Læg nu mærke til sådanne ord! Han var hos Faderen før denne verden blev skabt. Det siges også mange steder i Bibelen at alle ting er skabt ved Sønnen. Udover det vi allerede har nævnt fra Joh. 1, siges det også i Kol. 1 om ”Guds elskede Søn”: ”I ham blev alle ting skabt, de som er i himlene, og som er på jorden, både synlige og usynlige, enten det er troner eller herre-dømmer, myndigheder eller magter. Alle ting blev skabt ved ham og for ham.” Og i Heb. 1: ”Ved ham har han også skabt hele verden.”

Disse skriftsteder slår udtrykkeligt fast at Jesus Kristus, som gik her på jorden, har skabt alt. Og at dette skete før han kom til jorden som menneske. Denne person må da være den evige Gud selv.

Det siges da også klart i Mika 5 at den samme som skulle fødes i Betlehem, også var der fra evighed af: ”Men du, Betlehem, Efrata - selv om du er lille til at være blandt Judas tusinder -, fra dig skal han udgå for mig, han som skal være hersker over Israel. Hans udgang er fra fordums tid, fra evigheds dage.”

Det samme sagde Herren Jesus i majestætisk ro til jøderne: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Før Abraham blev født, er jeg.” Vi kan ikke fortsætte med at nævne alle sådanne vidnesbyrd. Lad os bare lovprise og tilbede den treenige Gud!

Og denne sandhed, at Kristus er Gud, højlovet i evighed, afslutter apostlen så med et ”amen.” Amen er en bekræftelse, en stadfæstelse som understreger at det som er sagt, er en vigtig og urokkelig sandhed.

Den sandhed at Jesus Kristus var og er den evige Gud, bekræftes da også med god grund med et amen. Det har vi set gennem alle bibelcitaterne ovenfor. Kristus er Gud over alle ting, højlovet i evighed. Amen.