19. oktober

Han som forløser dit liv fra fordærvelsen, som kroner dig med nåde og barmhjertighed. Salme 103:4.

Når Gud forlader et menneske al dets synd og læger alle dets sygdomme, så er det menneske udfriet både fra Guds vrede og fra fordømmelsen. Og Guds ubegribelige kærlighed, - den store guddommelige kærlighed som overgår al menneskelig tankegang, - hviler fra nu af også over dette menneske.

Gud elsker dette menneske med en kærlighed som vi bare svagt kan sammenligne med en mors kærlighed til sit lille barn, eller som en brudgom elsker sin brud. Dette er det herligste budskab Gud har åbenbaret for os i Den Hellige Skrift.

Skriften har mange herlige ord om dette. Kristus siger f.eks. selv at der bliver glæde i himmelen over en synder som vender om. På samme måde viser han faderens glæde da han fik sin fortabte søn at se igen. Og i Esajas 62 læser vi: ”Som en brudgom glæder sig over sin brud, sådan skal din Gud glæde sig over dig.” Og videre: ”Du skal blive kaldt ”min lyst er i hende,” for Herren har sin lyst i dig.” Herren selv siger udtrykkeligt om sine troende: ”Jeg skal fryde mig over dem, så jeg gør godt imod dem.”

Men først har han sagt: ”Jeg skal slutte en evig pagt med dem om at jeg ikke skal vende mig bort fra at gøre godt imod dem. Men jeg skal lægge min frygt i deres hjerte, så de ikke skal vige bort fra mig. Ja, jeg skal fryde mig over dem, så jeg gør godt imod dem.”

Og Herren siger videre: ”Åh, hvad godt skal jeg gøre mod dig, Efraim? Åh, hvad godt skal jeg gøre mod dig, Juda? Jeg har lyst til kærlighed, og ikke til offer.” Og i Matt. 9 viser Kristus tydeligt hvordan Gud i hjertelig kærlighed tager imod alle, selv de værste syndere, som kommer til ham. Farisæerne var oprørt over den venlige holdning han havde over for toldere og syndere. Men da svarer Jesus: ”Gå hen og lær hvad disse ord betyder: Jeg har lyst til barmhjertighed, og ikke til offer!”

Den som tror på ham, er altså straks elsket. Uanset om han er en uren tolder eller hvilken som helst anden synder. Og nu - nu bliver det menneske alle sit livs dage båret på hans arme, og bevaret fra alt ondt i Guds barmhjertige favn. Hans sjæl er for evigt fri fra den evige fortabelse, købt fri af en nær slægtning. Og han skal i sit daglige liv blive vogtet med en særlig omsorg af denne samme slægtning, ”Goel,” (forløser); vor Frelser.

Ja, Guds velgerninger og barmhjertighed skal omgive ham på alle kanter, som en guldkrone dækker og pryder et hoved. Dette er meningen med disse ord: ”Han som forløser dit liv fra fordærvelsen, som kroner dig med nåde og barmhjertighed.” For det hebræiske ord for ”forløser,” taler om hvordan en slægtning af omsorg for en i familien køber denne fri fra slaveri.

Den samme Guds inderlige omsorg er det også næste vers i Salme 103 handler om: ”Han som fylder dig med trøst (eller: mætter din sjæl med det gode), så du bliver ung igen som ørnen.” For ørnen skifter ham, og bliver ligesom fornyet når de gamle fjer falder af, og den får nye.

På samme måde fornyes vi når Herren kommer til os med sin trøst. Og hvis Herren ikke giver os troen som gave, er det umuligt for os at tilegne sig nogen virkelig trøst og fred. Han er troens ophavsmand og fuldender.

Hvis nogen undertrykker os, eller dømmer os uretfærdigt, da er Herren den som dømmer retfærdig og tager sig af vor sag, ”Herren handler retfærdig, han giver ret til alle som må tåle uret.”

Vi kan opleve at de mest respekterede mennesker angriber os fjendtligt, forvrænger vore ord til det ugenkendelige, og hænger os ud som vildfarende eller falske kristne. Men vi bare tier, selv om vi klart kunne afkræfte det vrangbillede de giver af os, - vi tier og er ”som en døv, som ikke hører noget, og som en stum hvor der ikke er noget svar at få.” Alligevel tager Herren sig så herligt af vor sag. Vore modstandere bliver mere og mere afklædt, og står tilbage som dem de virkelig er.

Alt dette kommer bare af Herrens trofasthed. Hvis vi kan tro, blive stille og bare vente på ham, uanset hvordan ting fortoner sig. ”Herren handler retfærdig, han giver ret til alle som må tåle uret.” Se den store omsorg og godhed Herren viste Moses og Israels børn! ”Han gjorde sine veje kendt for Moses, sine gerninger for Israels børn.” Derfor kan vi være så uendelig lykkelige fordi vi ikke behøver svæve i uvished om hvad der er Guds vilje og mening.

Vi skal bare være klar over at Gud selv har åbenbaret sig på jorden. Har selv talt og sagt hvad der er hans vilje. Og har fra evighed af bestemt hvordan vi skulle frelses. Ydermere har han med sine herlige gerninger åbenbaret hvem han er, vist at han er Den Almægtige, selve Skaberen.

Da behøver vi ikke at gætte os til hvad der er Guds vilje og mening med vore liv. Vi skal bare se på Guds ord. Der ser vi hans veje og hans hjertelag for os, og deraf få den samme vished for hvad Gud tænker med os, som om dommen allerede var afsagt.

Åh, hvilken stor nåde!