19. december

Han som oprejste Kristus fra de døde, skal også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin Ånd som bor i jer. Rom. 8:11.

Han skal gøre jeres dødelige legemer levende. Disse ord viser at netop vore egne legemer som bliver lagt ned i jorden, igen skal oprejses ved Guds almagt og blive gjort levende. Men da skal de være så forandret og forherliget at de ikke er de samme som før.

Dette var åbenlyst for Job. Han sagde: ”Efter at denne min hud er blevet ødelagt, skal jeg i mit kød få Gud at se.” Og profeten Esajas siger: ”Dine døde skal blive levende og opstå igen med legemet. Vågn op og råb af glæde, I som ligger under jorden. For din dug er grønne markers dug, og jorden skal give de døde fra sig.”

Hver sjæl skal, på den sidste dag, genforenes med sit eget legeme, det han her i livet brugte til at gøre godt eller ondt med, som han tjente Gud eller djævelen med.

Her i livet var legemet sjælens organ eller værktøj. Da må det også deltage i den herlighed eller de plager som venter denne sjæl i den nye verden. Alt efter som hvert enkelt menneske har levet i mørkets rige og tjent synden, eller i Kristi rige og da gjort det gode for hans skyld.

Men så skal altså de legemer som er opstået, være så forvandlet at de skal passe til det liv de skal gå ind til i evigheden. ”Dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed.”

Og de som har været forenet med Kristus og hans ånd, skal da blive lig Kristi forklarede legeme. Her i livet har vi båret billedet af den første Adam, som var af jorden og derfor var jordisk. Men så skal vi i opstandelsen bære den anden Adams billede, som er himmelsk.

I Fil. 3 læser vi om Kristus: ”Han skal forvandle vort forgængeligheds-legeme så det bliver ligedannet med hans herlighedslegeme ved den kraft han har til også at lægge alle ting under sig.”

Da Kristus blev forklaret på bjerget, læser vi at hans ansigt ”skinnede som solen, og hans klæder blev hvide som lyset.” På samme måde, efter Kristi egne ord, skal ”de retfærdige stråle som solen i sin Fars rige.” Åh, Herre, øg vor tro!

Opstandelsens hemmelighed og herlighed er så uendelig meget større end noget menneske kan fatte. Så den som vil prøve at forstå dette med sin forstand, vil bare blive stående fast i den mørke nat af tvivl og vantro.

Her er det vigtigt at vi ”ved på hvem vi tror.” Ved og tror at Gud er almægtig og sandfærdig. For da ved vi også hvordan det vil gå i opstandelsen. Men det er nok også nødvendigt at bede Gud mere end en gang om troens gave!

Ved sin Ånd som bor i jer. For at underbygge budskabet endnu mere, gentager apostlen her hvad de også kan have som grund for sin vished om en herlig opstandelse; dette at Guds Ånd bor i dem.

Han siger med andre ord: Tænk; Gud har jo givet jer sin Ånd! Jeres legeme har jo her på jorden været et Guds tempel, hvor han har boet og virket gennem, som han har renset og helliggjort. Så må dette da også vidne om at han tænker på at gøre noget herligt ud af dem!

Det ville være at nedvurdere Den Hellige Ånds magt og ære om disse hans templer, deres legemer, for altid bare at skulle lægges i ruiner og blive til intet. Tænk grundigt over dette!

Det er godt og rigtigt at du i hvert fald tror at vi har en udødelig sjæl. Men så er spørgsmålet hvordan du forholder dig til hele Guds ord. For det er langt fra det samme om du tror hele Guds ord, eller om du bare tror det du anser sandsynlig, og derimod tvivler på alt andet.

For da er du jo helt gået væk fra troens vej, og kan ikke længere på Skriftens grund sige at du tror, bare tror på Herrens ord! Du tænker i stedet det du selv vil, det din ynkelige fornuft og opfattelse dikterer dig.

Vi må huske at det ikke er sjælen, men helt klart legemet Herren så tit giver os løfter om og siger: ”Jeg skal oprejse det på den sidste dag.”

Du kan nok ikke forstå hvordan et legeme som er smuldret op i graven eller brændt til aske, skal kunne opvækkes. Eller hvordan havet skal kunne give sine døde tilbage. Men forstår du da hvordan Gud en gang skabte alle ting af intet, eller hvem som gav ham materialet som han behøvede til alt dette? Svar ham på de spørgsmål han stillede til Job: ”Hvor var du da jeg lagde grundvoldene for jorden?”

Bøj dig for Den Høje, for Den Evige Majestæt, og bekend at du forstår ingenting, og at han er Den Almægtige, som gør undere! Bed om et strejf af hans lys, og se så på alt det han har gjort for os da han sendte sin Søn, sit ord, sine nådemidler, sin Ånd.

Og tænk så efter om ikke alt dette vidner om at han også tænker at herliggøre os både til legeme og sjæl. Da vil du nok også bekende at ”han som i kraft af en evig pagts blod førte vor Herre Jesus, fårenes store hyrde, op fra de døde,” - han skal også rejse sit folks legemer op ved sin Ånd som bor i dem.