11. september

Han skal knuse dit hoved, og du skal knuse hans hæl. 1. Mos. 3:15.

Med disse ord sås evangeliets første frøkorn i verden. Ikke bare som de første menneskers trøst og frelse. Men som hele Guds evangelium om hans frelsesværk og nåderige for alle mennesker på jorden.

Herren begynder sin straffetale til Satan med disse ord: ”Fordi du har gjort dette” (bedraget menneskene og ført dem ud i synd og forbandelse). Og det er sammenhængen her vi skal lægge mærke til. For det er denne samtale han afslutter med de ord vi har foran os i dag: ”Han skal knuse dit hoved, og du skal knuse hans hæl.”

Vi ser at det er menneskehedens, vort, fald i synd Herren brænder for her. At det var dette som skulle hævnes, - og det så kraftigt at Herren siger til forføreren: Dit hoved skal blive trampet i stykker og knust - fordi du har gjort dette.

Her ser jeg at Herren Gud selv har taget sig af vor sag, og står på vor side mod Satan. Han tager sig af hævnen mod Satan, og frelser os. Og det med et så brændende hjerte at han bruger de allerstærkeste ord når han truer Satan. Slangen hører at hans hoved skal trampes i stykker og knuses. Dette må jo have været en forfærdelig dom for den listige slange.

Vi ser altså hvordan Gud brænder af nidkærhed for mennesket, sin fortabte søn. I NT ser vi hvordan Kristus blev oprørt i sin ånd på samme måde når han taler om dem som forfører de små børn som tror på ham. Aldrig taler den ømme Frelser så hårde ord. Han siger en møllesten skal bindes om halsen på sådanne forførere, så de synker hurtigt til havets bund.

Af sådanne ord burde man da bemærke hvordan Guds hjerte brænder for sjælene. At han slet ikke er så ligeglad med os som vort hårde og vantro hjerte prøver at bilde os ind. Vi har sandelig nok af klare løfter om hans brændende kærlighed til os. Og vi har endnu flere beviser på dette i alt det han har gjort til vor frelse. Men vore hjerter er desværre sådan at vi ofte ikke tror, eller er opmærksomme på disse store beviser på hans kærlighed. Da tror vi ofte lettere det vi selv opdager når Herren ikke taler til os.

Her må vi ligesom stå og lytte, - lytte til Herrens tale til slangen. Og der også opdage Herrens inderste tanker om os. Han siger til slangen: Fordi du har gjort dette, skal forbandelsen ramme dig værre end nogen som helst anden skabning. Og kvindens sæd skal knuse dit hoved.

Det andet jeg bemærker her, er at Herren gør vor sag til en sag mellem Kristus og djævelen. Han siger at kvindens sæd skal knuse slangens hoved, og at slangen skal knuse dens hæl.

Vi skal være klar over at grundteksten bruger samme ord om slangens angreb på kvindens sæd, som når denne skal knuse slangens hoved. Det hebræiske ord skildrer egentlig al slags ondt som en fjende påfører nogen. Den konkrete betydning i hvert enkelt tilfælde afhænger så dels af hvem som udfører det onde, dels af hvilken legemsdel som rammes af dette.

Her er da en bemærkelsesværdig antydning om hvordan også Kristus skulle knuses i denne strid. Slangen skulle også rette al mulig vold mod Kristus og knuse ham, - men begrænset til ”hans hæl,” dvs. hans mindst betydningsfulde del; hans manddom, som jo blev knust i hans død. Men som Gud og Stedfortræder vandt Kristus sejr i denne kamp på liv og død med slangen.

Så siger Herren. Og taler derimod ikke et eneste ord om os, om noget vi skal foretage os i dette vældige spørgsmål: Hvordan vi skal blive frelst fra synden, døden og djævelen. Så totalt har Herren taget denne sag ud af vor hånd. Så totalt har han gjort den til Kristi egen sag.

Og ellers havde vi jo været evigt fortabt. For at sone for syndefaldet, fri os fra synden, djævelen og døden, er et værk som går langt ud over al vor begrænsning. Derfor har vor nådige Herre gjort dette til sin egen sag. Priset være hans navn! ”Så højt har Gud elsket verden at han gav sin Søn, Den enbårne.” - ”Ligesom de mange kom til at stå som syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange stå som retfærdige ved den enes lydighed.” ”For så siger Herren: ”For ingenting blev I solgt, og uden penge skal I blive løskøbt.” ”Ham som ikke kendte til synd, gjorde Gud til synd for os.”

Og hvad bliver frugten så af dette for os? Jo, at vi ikke skal gøre noget som helst for at udslette synden. Vi får alt som gave, af Guds frie og ufortjente nåde, - bare vi tager imod den, bare vi kommer til hans nådes bryllup, - når han kalder. Og lader ham komme til med sin miskundhed mod os.

Da bliver vi ikke noget som helst mindre end Guds retfærdighed i Kristus. Åh, Gud, øg vor tro! Her stadfæstes Moses’ ord: ”Herren skal stride for jer, og I skal være stille. Frygt ikke! Stå nu her og se Herrens frelse, som han vil sende jer i dag!” Herre øg vor tro!