10. august

Lad Kristi ord bo rigeligt i jer! Kol. 3:16.

Dette er hemmeligheden der hvor livet i Kristus er friskt og varmt. Og sådan bør det også altid være. Der hvor det er tilstanden, er denne formaning ikke så påkrævet.

Men der kommer andre tider, når ”brudgommen lader vente på sig. Da slumrede de alle ind og sov.” Når dagen bliver lang og ensformig, og kristendommen en gammel lektie. Når slaphed, lunkenhed og ligegyldighed, både for egen og for nådesøskendes sjæle, begynder at få overhånd. Det er særligt da denne formaning er nødvendig.

Så længe der endnu er lidt olie tilbage på lampen, elsker Guds børn dog stadigvæk denne formaning, og skiller sig ud fra dem som har et kødeligt sind, og som helt konkret strider mod denne apostlens lære.

Men selv om ånden er villig hos Guds børn, er kødet alligevel svagt og trægt. Heller ikke på denne formaning er de i stand til at ”gøre det som de vil,” til at leve efter den i lige så stor grad som de elsker den og erkender hvor vigtig den er.

Åh, hvilken alvor! På den ene side ved og erkender man at Kristi ord skulle bo rigeligt i alle kristnes hjerter og hus. Og indser samtidig at dette bare i meget lille grad er tilfældet. Indser at indbyrdes undervisning og formaning mange steder næsten er ophørt. Ser hvordan salmerne, lovsangen og de åndelige sange disse steder er stilnet af. Eller måske synges de, men nu ikke til Herrens pris og af hjertet, men bare for mennesker og med munden.

På den anden side erkender man hvor uendelig stor betydning denne formaning virkelig har. Erkender at netop dette at Kristi ord bor rigeligt i og iblandt os er selve ”universalmidlet” mod alt åndeligt ondt, både hos den enkelte kristne, og hos menighederne. Ja, for hele Kristi menighed på jord.

Når man erkender hvor stor velsignelse det vil være for den enkelte kristen, så vel som for hele deres omgivelser, om Kristi ord boede rigelig hos og i dem, og hvor stort et tab det er når dette ikke sker -. Da bliver man bange, når man ser på denne formaning og ved at man ikke har nok af stærke ord til at skildre dette, og ingen hjerter som er åbne nok for noget så vigtigt som dette. Hvad skal vi gøre? Tag det til dig, om du er i stand til at gribe det.

Vi vil nu se nærmere på hvad apostlen mener med denne formaning. Det apostlen formaner os til her, er netop det vi, Gud ske lov, får lov til at erfare når og hvor en Åndens vækkelse og et evangelisk trosliv tændes, der hvor Gud har plantet blomstrer.

Der bor Guds ord nemlig rigeligt i sjælene. Der læses, tales, synges, undervises og formanes der, - alt sammen ud fra Guds ord. Og det sker i hjertets fryd, hvor de end befinder sig, uafhængig af tid og sted. Så står verden da overfor dette, også i dag, lige uforstående, irriterede og hadefulde som jøderne på den store pinsedag, da apostlene talte med nye tunger om Guds vældige værk, og de sagde: ”De er fulde af sød vin.”

Her ser vi hvad apostlen mener når han siger: ”Lad Kristi ord bo rigeligt i jer i al visdom, sådan at I underviser og formaner hinanden med salmer og lovsange og åndelige sange.”

Og det er jo også netop dette apostlen har som mål med denne formaning; at vi altid skulle være lige brændende i ånden, og at den første kærlighed altid måtte være lige brændende.

Det er også helt nødvendigt for vort åndelige og evige vel at vi altid vokser i nåden og i kundskaben om Kristus. Derfor må vi aldrig forsømme Ordet, så det bliver skubbet til side. Men holde den hellige ild brændende, og udbrede den, ved at læse, tale, synge, lære og formane hinanden ud fra Ordet.

For i modsat fald går det sådan som Jesus sagde til menigheden i Efesos; at hvis de ikke vendte tilbage til den første kærlighed, ville Herren flytte lysestagen fra sit sted.

Dette er derfor ikke noget man kan gøre eller lade være ligesom man selv har lyst til, og alligevel tro at man beholder livet. Hvis vi ikke vil ende i kød og den evige død, er vi hele tiden nødt til at holde det åndelige liv oppe gennem dagligt at tage til os af Guds ord.

Som et barn må have sin mors mælk, sådan må også det nye menneske have sin mælk, og det er ”Kristi ord.” En kristen må derfor med daglig flid bruge Bibelen, og der mætte sin sjæl. Apostlen siger: ”Lad Kristi ord bo rigeligt i jer!” Ikke som en gæst og bare være på besøg for en kort tid. Men altid bo i jer, siger han. Kristi ord skal smelte sammen med vort inderste menneske, og bestandigt bo og herske der.

Han siger også: Rigeligt! Ikke bare enkelte, korte tider. Men altid, på ethvert sted og på alle mulige måder. Om du ikke altid har mulighed for at læse Ordet så meget, kan du alligevel tænke på det, tale eller synge et Guds ord.

På samme måde som Herren siger vi skal indprente vore børn hans ord; vi skal tale om det ”når du sidder i dit hus, når du går på vejen, når du lægger dig og når du står op.” På samme måde skal vi også altid og alle steder opøve os selv i Guds ord. Også når vort legemlige arbejde ikke giver anledning til at koncentrere os særligt om det.