Med Gud i onde og gode dage.

Tager vi imod det gode fra Gud, må vi også tage imod det onde. (Job 2,10)

Som mennesker må vi regne med både modgang og medgang. Som kristne må vi ikke tro at vi bliver sparet for problemer, modgang eller tunge dage. Bibelen siger intet om at vi som en kristen bare skal opleve velstand og gode dage. Alligevel: Løfterne om at Han er med os alle dage står fast!

Det er let at være ved godt mod når livet smiler til os. Men når problemerne står i kø, sniger mismodet sig let ind over os.

Men vi skal tænke på at Gud også har skabt den onde dag. ”Og at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud.” (Rom 8,28)

Herren fører os ind i modgang for at vi ikke skal regne med vor egen kraft; - for at vi skal se at vi ikke kan klare os selv. På  den onde  dag ser vi bedst at vi ikke kan klare os selv.

Gennem modgang bliver vi gjort mere afhængige af Jesus. Han ved hvad det vil sige at være et menneske. ”For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.” (Hebr 4,15)

Bibelen taler også om en prøvet tro som er mere værd end guld. ”Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.” (1. Pet 1,6-7)

Mange siger: ”Bliv en kristen, så bliver du lykkelig!” Men hvad er lykken i livet? Er det at nyde livet? Er det at forbruge mest muligt? Nej, saligt er det menneske som ejer fred med Gud!

Herren ser bedst hvad der gavner sit barn bedst. ”Om han tager, om han giver, samme Fader han dog bliver,” synger vi i den kendte sang ”Ingen er så tryg i fare.”

Hvem har lovet en kristen ”bare dans på roser?” Nej, vi må regne med lutringens timer! Bibelen opfordrer os til ”at fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig.” (Luk 9,23) Modgangens tid kan for en kristen være modningens tid! Det er i de mørke høstaftner at kornet modnes!

I en gammel bøn hedder det at: ”Du opdrager os med kors og trængsel for dit rige.” Det er netop gennem kors og trængsel vi får lov at gå i Guds skole, der hvor han får os gjort afhængige af ham.

Lad os være ved godt mod når Gud fører os ind i lutringstider! Tænk på hvor længe Israels folk måtte vandre i ørkenen før de kunne få lov at komme ind i det forjættede land.

Det kan mange gange synes at Gud har god tid, set fra et menneskes synspunkt. Det er fordi vi mennesker ser det fra den timelige synsvinkel, men Gud ser det fra den evige synsvinkel. Vi vil helst have det behageligt i denne verden, mens Gud er optaget med vort evige ve og vel.

Gud har gjort alt for at vi skal nå Himlen og saligheden. Og løftet gælder: ”Som din dag er, skal din styrke være.” (5. Mos 33,25 gl. overs.)

Om vandringen bliver tung eller let, og om foden mange gange bliver såret: - Hvad betyder vel det, når bare vi når frem til det salige hjem!