Jeg er livets brød.
Joh. 6,48.
Giv os i dag vort daglige brød! Sådan beder vi hver dag i bønnen Fadervor. Med disse ord beder vi også om hus og hjem, om en god ægtefælle, om ære, venner osv.
Og pludselig står det klart for os, at der er jo masser af sult i vort fædreland, Danmark, også i de hjem, der ellers har alt på det tørre. Der er hjem, hvis venner har vendt sig væk, hjem, hvor der er milelangt mellem to ægtefæller, hjem, hvor sygdommen er blev fast pensionær. Hvor er vor jord dog ét stort lidelsens sår.
Men: Jesus giver brød. Han kender dine og mine behov, vort bristende mod, vor synd. Han sårer - men han heler også. Fra dag til dag vil han bære med på dine og mine håbløse byrder. Det er også dagligt brød. Han giver brød.
Jesus beder også om brød. Han beder om et måltid mad til vores fælles broder og søster der lider nød. Og han beder på et menneskes vegne om det brød, der hedder venskab og et åbent sind. Jesus beder om brød til sine søstre og brødre. Og hver dag der er én i hans menighed der svigter sit kald, er der den samme dags aften et andet sted, én som ikke kan takke Gud for dagligt brød.
Jesus giver brød. Han beder om brød. Han er brød. Livets brød. Hvad det alt sammen rummer, kan vi kun ane. I alt fald rummer det noget af dette: At Han véd, hvad han skal stille op med et menneskes længsler og tvivl, med vore minder og vore krogede tanker. Kun ét kan han ikke stille noget op med: Han kan ikke mætte den, der går sin vej.
Jesus ønsker, at vi skal kende ham på den mest fortrolige måde, at vi skal opleve en dyb personlig forening med ham. Smag og se at Herren er god, står der i Salme 34,9. Og i Højsangen 1,2 siger Herren: Din elskov er dejligere end vin. Vi må med andre ord bo i ham og lade hans ord bo i os, hvis vi skal kende ham på en dyb og inderlig måde.
Igen og igen inviterer Herren os til at deltage i den hellige nadver. Gang på gang serverer han brød og vin for vore øje ved altergangen, ved nadveren. Tag det! siger han. Spis det! Det er mit legeme. Drik det! Det er mit blod.
Hvem er det han siger det til? Jo, det er til mennesker, der har set, at hvis de selv skal finde vej gennem livet, hjem til evigheden, så omkommer de undervejs...
Når vi knæler under nadveren ved alteret, - da er vi lige så tæt sammen med Jesus, som vi vil være når vi er hjemme hos ham i evigheden. – Der er kun én forskel? Derhjemme i Himlen skal vi se ham! Amen.