Et inderligt ønske.
Det er blevet almindeligt hjemme hos os, at min kone og jeg læser dagens andagt i Rosenius’ Husandagtsbog om morgenen. Det er stunder hvor himmelen kommer os nær ved morgenbordet.
Det er sådan med de fleste af os, tror jeg, at når vi har fået del i noget som betyder meget for os, noget som er stort og værdifuldt, så vil vi gerne dele det med andre, samtale om det.
Mit inderlige ønske er, at andre kunne få lov at opleve det samme som os, når forkynderen og sjælesørgeren Rosenius får lov at tale til os. I en forvirret og forjaget tid er det helt afgørende med en sund åndelig kost.
I den sidste tid har jeg mødt personer som kan vidne om at det var gennem Rosenius’ forkyndelse at de fandt fred, hvile og mod til at gå videre. Grunden til dette er at han i al sin forkyndelse har Se det Guds lam! som overordnet budskab.
Det er Kristus som kommer til os ved morgenbordet. Det er Ham og Hans nærvær som kommer os i møde, ikke Rosenius!
Reidar Sætre