Himmeltoner for syndere

Overskriften faldt mig ind medens jeg læste den nyoversatte bog af Rosenius: "Veiledning til fred" og det han har skrevet i sin kommentar til m.a. Romerbrevets kap.5. Hele kommentaren til Romerbrevet samt "Veiledning til fred" er nu oversat til letlæselig norsk (også for os danskere) ved Hermod Hogganvik og udgivet på et lille forlag som kalder sig Arven Forlag (www.arven.net).

Det er Guds Lam Rosenius peger på. Det er Guds retfærdighed for syndere og ugudelige som er hovedbudskabet i det han skriver. Det er i sandhed et frigørende evangelium vi her får del i.

I Ef. 6.19 bad Paulus: "og bed også for mig, om at jeg, når jeg åbner min mund, må få ord til frimodigt at gøre evangeliets hemmelighed kendt” Det er dette Rosenius fik nåde til, og det på en måde som få andre.

Det Rosenius skrev, er ikke højtsvævende indviklede teologiske udlægninger. Det er himmeltoner for syndere. Det er en højskole i sjælesorg. Det er så overvældende det vi får del i i disse bøger at det er vanskelig at klippe noget ud, men jeg vil alligevel prøve med nogle små afsnit:

Fra bind 1 av Romerbrevets budskab:

"I Guds hjerte, derimot, er det en evig nåde over dem som har fått troen på hans Sønn."

"Når vi virkelig tenker etter hva det er Paulus stadig gjentar, at dette har Gud gjort for "ugudelige", for "syndere", for "fiender", - så må vi vel i undring spørre: Å, du omsorgsfulle Gud, hvordan kan du ha en slik kjærlighet? Er det sant at du elsker oss så høyt? Og hva er det som har fått deg til å elske så høyt?

En gammel tjener, vel kjent i himmerikets hemmeligheter, bekjenner at han lenge har sukket over disse spørsmålene. Hva kunne være den egentlige årsaken som drev Gud til en slik kjærlighet til synderne? Omsider, sier han, kom jeg til dette svaret: "Gud elsker. Derfor elsket han." Årsaken lå just i Guds egen kjærlighet. Han har et slikt hjerte som elsker. Derfor elsket han."

"Så har altså Guds kjærlighet ikke hatt sin grunn i våre bedre eller dårlige sider. Vår frelse er et resultat av Guds frie og evige beslutning. Og hva var det så Kristus har gjort til vår frelse? Teksten sier at han "døde for ugudelige." I vårt sted, for at vi skulle oppnå det han dermed oppnådde, led han døden til soning overfor all lovens forbannelse (5Mos 28). Han kjøpte oss fri fra lovens forbannelse (Gal 3:13).

Dette har han ikke gjort for gode, fromme, og angrende - men for "ugudelige", for sine fiender, de som foraktet ham, som ikke i det hele tatt angret sin synd, og heller ikke ba om noen nåde. Det ser vi allerede i selve situasjonen da Gud forkynte det nådefulle løftet til Adam og Eva, - samme dag som de hadde syndet, og mens de stod der fulle av ondskap, selvforsvar og bitterhet mot Gud selv. Alt dette burde tale til oss om en fullstendig fri og uendelig stor kjærlighet, en vi ellers aldri ser maken til."

Fra "Veiledning til fred" tog jeg med følgende: ”Hovedsaken Paulus vil forkynne, er at Gud har utvalgt troens vei, og ikke gjerningenes, Kristus og ikke oss, Kristi fortjeneste og ikke vår. Her er ikke greker eller jøde, omskjærelse eller forhud, men bare Kristus er alt og i alle. I Ham alene er vi benådet, fordi Gud har utvalgt oss i ham før verdens grunnvoll ble lagt. Amen, Amen "

Måtte disse himmeltoner blive læst af alle som har et forkynderansvar - læst af lægfolk til fornyende tillid til Kristus. Han som siger: ”Jeg har fået al magt. Uden mig kan I slet ingenting gøre”. Måtte kristne boghandlere være ivrige efter at sprede dette evangelium som Rosenius fik en sådan nåde til at forkynde for os og som har været til stor velsignelse også i vort land.

For mig har læsningen af disse bøger skabt en ny længsel efter "at findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, den fra loven, men med den, der fås ved troen på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen.” Fil. 3,9.

Reidar Sætre