Guds Nåde!
Han søgte mig i nåde...
Han søgte mig i nåde, jeg gik på syndens vej,
han fandt mig træt og såret og bar mig hjem til sig.
mens engle for Guds trone sang,
og Himlens harper lifligt klang.
Kor:
Ja, nåde at han fandt mig,
nåde at han vandt mig,
nåde at han bar mig hjem til sig!
Nåde at han bar mig hjem til sig!
Han peged på de mærker, hans hånd og side bar;
det var min synd, han soned - o hvor han elsket har.
Jeg tror det, skønt jeg fatter ej,
hen elsker syndere som mig!
Nu bor jeg for hans åsyn, i ham har jeg min fred,
og dagligt jeg erfarer på ny hans kærlighed;
en evighed er ej for lang
til at lovprise Gud med sang.
Og som de dage skrider og hastigt iler hen,
jeg venter på de tider, han komme skal igen
og hente hjem mig som sin brud
at leve evigt hos vor Gud
W. Spencer Walton, dansk 1912
Salme 30,5-6;
”For hans vrede varer et øjeblik, hans nåde hele livet; om aftenen slår gråden sig ned, om morgenen er der jubel.”
David begynder her med at lovsynge og takke Herren. Det må vi have som forbillede. For som der står i Salme 92; så er det godt at takke Herren. Desuden er det Guds vilje, at vi i ærefrygt og gudsfrygt takker ham. Vi tjener Gud med vores tak (Hebr.12,28).
Og vi har meget at takke for. Alt, hvad vi får af mad, tøj, hus, hjem, ægtefælde, børn, venner og familie må vi takke Gud for. Og begynder man at takke for de små ting, får man pludselig meget at takke for!!
Men der er noget endnu større at takke for, - og det er det David her takker for: Guds vrede varer et øjeblik, hans nåde hele livet! Guds nåde må vi huske at takke for! Men David takker ikke bare for Nåden, men også for, at Guds vrede kun varer et øjeblik! Jamen – Guds vrede kan man da ikke takke for, tænker vi! Jo, for når først Guds straf og vrede gennem omvendelse, når sit mål; et ydmygt og sønderknust hjerte, da bliver det til nåde. Da er jeg nemlig kommet i den rette stilling over for Gud, hvor han kan vise mig Nåde. Da afløses Guds vrede af Nåde!
Esajas 54,7-8; ”Et kort øjeblik forlod jeg dig, men i stor barmhjertighed tager jeg dig tilbage. I overstrømmende vrede skjulte jeg et øjeblik ansigtet for dig, men i evig troskab viser jeg dig barmhjertighed, siger Herren, der løskøber dig.”
Når Gud skjuler sig for os, er det for, at vi skal søge ham, - og da vil han igen åbenbare sig i sin nåde for os.
Når David her skriver, at Guds Nåde varer hele livet, følger der en forklaring på det med et kolon; At Guds nåde varer HELE livet, vil sige, at den varer mere end fra vugge til grav, men også i alle livets situationer, - også i mørke og svære tider! Guds nåde er der ikke bare når jeg føler den, men jeg er også overskygget af hans nåde, når livet gør ondt, når synden piner mit hjerte og gråden bliver mit brød (salme 42,4).
Guds nåde er altså ikke en følelse, men en tilstand jeg, som et Guds barn, får lov til at stå i for Jesu skyld. Men et endnu bedre billede af Guds nåde giver David os, når han siger, at: ”om aftenen slår gråden sig ned og om morgenen er der jubel.”
Ja, hvad sker der fra gråden om aftenen til jublen om morgenen?? Ja, der sover jeg!! Og det er tankevækkende! For hvad kan jeg gøre for Gud og hvad kan jeg lave om og forbedre i mit liv når jeg sover? – INTET!! Absolut intet! Intet kan jeg gøre, for når jeg sover er jeg passiv. Og det er et godt billede på, at det er, når jeg er fuldstændig magtesløs og færdig med mig selv og mit kristenliv, at Gud kan vise mig Nåde!
Og tænk – det er her jeg må tro Guds nåde. Det er, når jeg føler mig længst væk fra Gud, allermest sønderknust og fuld af synd, at jeg må tilegne mig Guds nåde. Og det skaber jubel og lovsang i et Guds barns liv, som David også skriver.
Jublen i et Guds barns liv skænkes når jeg bliver genstand for Guds nåde – og ikke ved mit arbejde!