Kære ven

Kender du til at dine tanker flakker rundt og hid og did? Kender du til at Ordet aldrig eller sjældent får tid og ro til at slå rod i dit hjerte? Kender du til at ordet ikke får lov at virke troens liv og kraft i dit hjerte og dit sind?

Er dit sind som et stormfuldt hav hvor selv ikke solens varmeste stråler kan få lov at opvarme dit hjerte?

Har du prøvet at gå ind i stilheden, i lønkammeret og lade dit sind og dit hjerte blive der, indtil det er som et roligt vand, som solen får lov til at varme op? Har du prøvet stille at betragte den korsfæstede Jesus Kristus?

Bliv stille for Ordet i Gal. 3,13: ”Kristus løskøbte os fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for vor skyld – der står jo skrevet: Forbandet hver den, der hænger på et træ.”

Rosenius skriver, at hvis dette ord virkelig fik rum i vore hjerter, hvilket himmerige af uudsigelig evig og urokkelig trøst der da skulle blive derinde, - hvilken forsmag på Himlen ville det ikke give os!

Hvad er det vi læser her? Kristus blev en forbandelse! Han blev en forbandelse – for os. Det er stærke ord, men samtidig er det en trøst så rig og så mægtig, kunne vi lodde bare lidt af dybden i dette ord.

Lad os fordybe os i det vigtigste i dette vers: At Kristus blev en forbandelse, - og han blev det for os! Og ved at han blev en forbandelse for os, har han derved løskøbt os fra lovens forbandelse.

At Kristus blev en forbandelse, gjorde han jo netop fordi han blev gjort til synd, - ikke bare belæsset med synd, men Gud selv gjorde sin dyrebare søn til selve synden. Som biskop Hersleb siger i en prædiken: Gud gjorde ham rent ud sagt til en syndeklump - - for at al vor straf, al Guds vrede, al helvedes grusomhed, al Satans ret til os skulle for syndens skyld samle sig om ham, - fordi alle synder var samlet i ham!

Apostelen skriver ikke: han skal løskøbe os, når vi bliver tilstrækkelig fromme og helliggjorte. Men han skriver: han har løskøbt os – på den dag og i den time, da han blev en forbandelse for os.

Rosenius skriver at Ordet lærer, at det eneste, der er i stand til at fordømme os, er, at vi i vantro og foragt for nåden holder os borte fra Gud.

Sådan gik det til, at de største syndere og synderinder, når de kom til Jesus for at få del i hans nåde og give sig over til ham, øjeblikkelig fandt, hvad de søgte, og blev modtaget, som om loven overhovedet ikke eksisterede – ja, som om de aldrig havde syndet. For Kristus blev født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, - altså dig og mig!

Gud velsigne dig til at komme i samme ærinde til Jesus og i tro modtage den store, evige, tilregnede retfærdighed, som har stået og fortsat står færdig, ventende på dig og mig.

Læs også andagten til den 26. marts fra Husandagtsbogen.