De foldede hænder

”Allerførst formaner jeg da til at frembære bøn, påkaldelse, forbøn og tak for alle mennesker, for konger og alle i høje stillinger, så vi må leve et roligt og stille liv, gudfrygtigt og sømmeligt i alle måder. Dette er godt og velbehageligt for Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. Thi der er kun én Gud, og kun én mellemmand imellem Gud og mennesker: mennesket Kristus Jesus.” 1. Tim 2,1 - 5.

Er du et bønnemenneske? Hvad vil det vil sige at være et bønnemenneske?

I et andet brev af Paulus end det vi nu læser fra (1. Thess. 5,17), finder vi et af de korteste vers i Bibelen. Det består bare af tre ord: ”Bed uden ophør.” Men er det da ikke lidt voldsomt? Hvis alle mennesker skulle sætte sig ned, folde hænderne og bede uden ophør, ville de ikke få gjort noget andet, heller ikke praktiske opgaver som at hjælpe dem som trænger til støtte og hjælp. Derfor er det måske bedst at sige lidt om hvad bøn egentlig er. Bøn er ret og slet at tale til Gud om det som ligger os på hjerte. Men det kan også være samtale.

Og både i Bibelen og i dette liv træffer vi på enkelte mennesker som på en særlig måde hører at Gud taler. De oplever at blive ledet gennem bønnen og brugt af Gud til særlige opgaver. Den mest kendte person i Norge som havde det på denne måde var Dr. Einar Lundby som grundlagde sjælesorgcentret på Modum. Han blev vækket midt om natten og fik besked på at køre et bestemt sted hen, gå ind i et bestemt hus og der fik han forhindret et selvmord i sidste øjeblik. Det er ikke mange mennesker som har det på denne måde, men der er utroligt mange som beder.

En kone sagde efter begravelsen af sin mand: ”Min mand og jeg lagde os aldrig til at sove uden at vi bad Fadervor sammen.” Og det var også den bøn Jesus lærte sine disciple da de kom til ham og sagde: ”Herre, lær os at bede!” Overalt i verden er der mennesker som beder, også blandt mennesker som tilhører andre religioner. I afrikanske naturreligioner beder mennesker ikke direkte til den store skabergud. De går vejen om ad en stor og usynlig åndeverden. Og når det gælder islam spørger jeg mig selv om ikke gudstroen egentlig er troen på skæbnen og at bønnen går ud på at indstille sig selv på at godtage den skæbne som rammer den enkelte.

Bøn i kristen betydning bygger på to forudsætninger. Den ene er at Gud hører bøn. Bøn er ikke at snakke til sig selv og bearbejde sine indre følelser. Det er en udenfor mennesket som vi henvender os til og som lytter til vore henvendelser. Den anden er at Gud lader sig påvirke af bøn. Gud er ikke skæbnen som alligevel er fastlagt og bestemt. Da ville bøn være meningsløs. Da kunne intet ske uanset hvor længe eller hvor inderlig vi bad.

Forudsætningen for en ret kristen bøn er at vi tror at Gud lader sig påvirke af vor bøn. Dette betyder ikke at vi kan diktere Gud og sige at nu må han være så god at ordne alt sådan som vi vil have det. Vi finder mange løfter i Bibelen knyttet til bøn, men Jesus siger også lige før han lærer disciplene at bede Fadervor: ”Når I beder, skal I ikke opremse ord sådan som hedningene gør; de tror de bliver bønhørt ved at bruge mange ord. Vær ikke ligesom dem! For I har en Far som ved hvad I trænger til, før I beder ham om det.”

Ud fra dette kunne vi være fristet til at sige: ”Vi behøver ikke at bede, for Gud ordner alt sådan som han ser det er bedst alligevel.” Men selv om dette er sandt, ønsker han alligevel at vi skal bede. Det er en af de måder han holder kontakt med os på og som han også bruger for at styrke vort åndelige liv. At bede uden ophør er ikke at opremse bønner dagen lang. Det er at have et bedende sind hvor vi retter vore tanker mod vor himmelske Far til stadighed uden at vi behøver at folde vore hænder og sige: Nu skal jeg bede.

 Der findes mange sådanne bønnemennesker. Det ser ud som om de har fået dette med bøn som hovedopgave i livet. De fører sig ikke frem, de fortæller ikke hvor flinke de er til at bede og hvor ofte og hvor længe de gør det, men de lægger alt det de er optaget af frem for Gud i bøn, til stadighed, i tillid til at Gud ser længere end dem, ved mere end dem og at han vil svare på sin måde og i sin time. Det er på denne baggrund Paulus opfordrer os til også at bede for konger og andre som har myndighed i samfundet.

Jeg skal være den første til at indrømme at dette ikke altid er lige enkelt. Der er også mange mennesker som slider med store anfægtelser fordi de ikke synes at deres bønner blev hørt. Og jeg tror at den bøn som skaber de største problemer, ikke er bønnen om helbredelse fra egen eller andres sydom, men den bøn som vi hørte om i sangen: ”Der er magt i de foldede hænder.” Det andet vers i sangen er ganske udfordrende og tankevækkende: ”Du som beder for dit barn, dine kære, er i forbøn fra år og til år, om du tålmodets lektie må lære, himlens bønnesvar engang du får.” Jeg kender mange, mange unge og godt voksne som har en gammel bedstefar eller bedstemor, en mor eller far, onkel eller tante som beder for dem, beder om at de må vende om og vandre Guds veje, og så bryder de sig så lidt om det. Mange af dem har vendt Gud og hans frelse ryggen. Jeg har oplevet at en søn eller datter er vendt om til Gud på fars eller mors dødsleje, og der findes også dem som har gjort det lige efter at far eller mor er gået bort. Disse fik altså ikke selv lov at opleve at bønnen blev hørt. Jeg er overbevist om at Gud aldrig stopper med at kalde på dem som har nogen som beder for sig. Men jeg er ikke lige overbevist om at de alle en dag vil vende om og tage imod troen på en evig frelse i Jesus Kristus.

Hvorfor er det sådan? At Gud ønsker at frelse alle er der ingen tvivl om. ”Gud vil at alle mennesker skal blive frelst og lære sandheden at kende,” skriver apostelen Paulus. Men samtidig tvinger han ingen ind i sit rige. Han har ikke skabt os til at være tinsoldater som han kan stille op på geled eller lege med. Han ønsker at vi skal svare ja til hans kald og gå hans veje. Derfor bliver denne bøn også så kær for mange som dag efter dag lægger alle dem de er glade for, frem for Gud i bøn.

Du har sikkert også haft én som bad for dig og dine. Nu er han eller hun flyttet herfra, og kan ikke længere følge med i jeres liv her på jorden. Han eller hun kan heller ikke dagligt lægge jer frem for Gud i bøn. Men dem af jer som endnu ikke har svaret ja til kaldet, er ikke glemt af Gud. Det er endnu tid til at tage imod troens gave. Vejen frem til Gud og det evige liv er åbnet af ham som selv vandt sejren over døden. ”For der er én Gud og én mellemmand mellem Gud og mennesker: Mennesket Kristus Jesus.”

Der er magt i de foldede hænder,

I sig selv er de svage og små.

Men mod almagtens Gud du dem vender:

Han har lovet at svar skal du få.