8. juni

Elsk jeres fjender, velsign dem som forbander jer, gør godt mod dem som hader jer, og bed for dem som ødelægger for jer og forfølger jer. Matt. 5:44.

Ud fra disse ord skal du indprente dig hvordan Herren Kristi sindelag er, og den ånd hans børn da også skulle have: ”Elsk jeres fjender, velsign dem som forbander jer, gør godt mod dem som hader jer.”

Måtte hver eneste kristen tage det ind over sig hvor højt Herren her sætter målet! Så vi i hvert fald må vide hvad der er hellighed, og ikke leve et liv i vor onde naturs mørke.

Herren straffer ikke bare dem som hader sine fjender, bagtaler dem eller gør dem ondt. Han vil heller ikke godtage en kristendom som undlader at elske dem og gøre godt mod dem. For når han siger: ”Elsk jeres fjender,” så betyder ”elske” virkelig at elske; at have et hjerte som brænder af kærlighed mod dem, og ønsker dem alt godt.

For det andet ser vi at han vil at denne kærlighed også skal bevises gennem omsorgsfulde ord og forbøn. For han siger: ”Velsign dem som forbander jer.” Når hadet og fjendskabet ikke kan udøves på andre måder, sker det oftest gennem ord. På alle mulige måder taler man nedsættende om sin fjende, og søger at ødelægge hans rygte. Men her siger din Herre Kristus at du tværtimod skal tale godt om dem. Ikke ønske noget ondt for dem, men velsigne dem som forbander dig.

Ja, hør hvordan Paulus taler om det samme som Kristus siger til os her: ”Tal godt om dem som forfølger jer; tal godt og ønsk dem intet ondt.” Åh, min Gud, hvor langt står vi ikke fra dette dit sindelag og holdninger! ”Tal godt om dem som forfølger jer!” - Åh, Herre, min Gud, fordøm os ikke!

Vi ser at apostlen gentager dette ”tal godt” to gange, og lader os dermed forstå hvor nødvendigt det er for os både at tage denne formaning til hjerte, og at leve vort liv efter den.

Men når vi altså skal elske, velsigne og tale godt om vore fjender, om ”dem som forfølger jer,” hvem er det så vi skal hade og tale ondt om? Her får vi jo indtryk af at noget sådant overhovedet ikke hører hjemme i et sandt helligt sind hos en Jesu efterfølger. Han skal ikke hade, bagtale eller forbande noget menneske.

Her ville nogen måske indvende: Læser vi ikke i Skriften at selv hellige mænd, ja, Kristus selv og hans apostle, ofte retter hård tale mod fjenderne? Kan man kalde det for at elske og velsigne dem?

Forholdet er at når de hellige hårdt og straffende talte i Herrens navn, er det ikke et menneskes, men Den Hellige Guds straf og forbandelse som udtales. Det som gøres på embedets vegne, som når en dommer afsiger en dødsdom, når bøddelen henretter, eller man lærer med Guds ord og i Kristi sindelag straffer, er alt sammen Guds straf. Og alt det Gud gør, er ret og helligt.

Men her taler Kristus til os om hvad vi, bare som mennesker, skal gøre mod dem som er fjendtlige mod os. Ikke om hvad et embede gør, men om hvad menneskene skal gøre. Og da hedder det: Elsk, velsign, tal vel, gør godt.

Denne kærlighed skal også bevises gennem det Herren taler om i vers 42: ”Den som beder dig, skal du give, og den som ønsker at låne af dig, skal du ikke vende ryggen til.” Selv om det er din uven som er i nød, så skynd dig at hjælpe ham - ”gør godt mod dem som hader jer.”

Og Herren giver os to gode grunde til hvorfor vi altså skal elske vore fjender, og gøre dem godt. For det første at vi, som gode børn, skal ligne vor himmelske Far. Han siger: ”Sådan skal I være som børn af jeres Far i himmelen. For han lader sin sol gå op over onde og gode, og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.”

Her taler Herren om solen og regnen, som er de to væsentligste midler han bruger til at give os al jordens frugt og velsignelse. I denne udtryksform favner han hele den uendelige rigdom af alle Guds gaver og velsignelser på jorden. Og dette giver han da uden ophør til sine fjender, lige så vel som til sine børn og venner. Sådan er Guds hjertelag. Og dette sindelag skulle vi da selvfølgelig også have.

Den anden grund til at vi skal have dette sindelag, som Herren nævner her, er at vi i modsat fald ikke ligner ham, men de ugudelige mennesker. Han siger: ”For dersom I elsker dem som elsker jer, hvilken løn har I da? Gør tolderne ikke til og med det samme? Og dersom I bare opfører jer venligt mod jeres brødre, hvad mere end andre gør I da? Gør tolderne ikke til og med det samme?”

De som gerne vil være gode og kristne mennesker, men er så falske i sin kærlighed at de bare elsker og gør godt mod sine venner, burde virkelig opvækkes af disse Kristi ord.

Der findes vel knapt så onde mennesker, tyve eller røvere, at de ikke holder på venskabet inden for sin bande. Kristus siger at selv djævlene har dette sammenhold. Ellers ville deres rige blive ødelagt (Luk. 11).

Så kan du selv se hvor kristelig du er, når du er venlig og varm bare overfor dine venner. Da er du bare så from som tyve og røvere, ja, som djævlene.